» Det Kongelige Teater er et dansk teater, der siden 1748 har ligget på Kongens Nytorv i København. Først som kongens og siden hele landets scene. «
Det Kongelige Teater har i de seneste ti år gennemgået den største forandring nogen sinde i dets over 250-årige historie. Det var bemærkelsesværdigt at have alle fire kunstarter: skuespil, opera, ballet og orkester i samme hus.
- Skuespillet bor i sit eget moderne teaterhus, Skuespilhuset, der ligger ude i havnen for enden af Sankt Annæ Plads, og blev indviet 2008.
- Operaen er hjemsted for den unikke liveoplevelse af opera og symfonisk musik. De inviterer kunstnere og ideer fra hele verden indenfor og eksporterer samtidig kunst lavet i Danmark til resten af verden.
- Den Kongelige Ballet er et af verdens mest anerkendte balletkompagnier. Kompagniet har med sin unikke Bournonville-tradition samt et øje for fornyelse altid formået at præsentere et alsidigt repertoire af høj kvalitet.
- Det Kongelige Kapel er verdens ældste orkester – intet andet orkester har en så lang og traditionsrig historie, som går helt tilbage til 1448.
UDVIKLING
Migrering fra Drupal 7 til Drupal 8 …
Cooper Webdesign hjælper Det Kongelige Teater med at konvertere og migrere deres intranet fra Drupal 7 til Drupal 8.
Migrerings-processen kan i mange tilfælde udføres nemt og hurtigt, hvis det er standard indhold på hjemmesiden. Her kan man bruge Drupal Core migrate moduler.
Men i mange tilfælde, så har hjemmesiden fået udviklet noget unikt, hvilket gør at man må kode migrate-scripts til de områder. Den nemmeste og mest simple at gøre dette på er efter vores erfaring at bruge Drush.
Når udviklingen er færdig og testet i et udviklingsmiljø, tages der backup af produktions-miljøet. Derefter kan diverse migrate-scripts afvikles på produktion-miljøet.
OPTIMERING
Optimering af frontend og backend …
Når man har valgt at opgradere softwaren fra Drupal 7 til Drupal 8, kan man i samme udviklingsproces (eller rettere efterfølgende), lige så godt optimere områder på hjemmesiden som har trængt til det.
Mange moduler eller/og temaer man tidligere brugte i Drupal 7 er måske ikke længere tilgængelige i Drupal 8. Derfor skal man også afklare hvordan disse problemstillinger løses bedst muligt.
Cooper Webdesign sørger løbende for optimeringer af sitet generelt.
DRUPAL CMS MARKEDSANDEL
Drupal er et af verdens mest brugte open-source CMS (Content Management System) som ofte bruges i indholdstunge og komplekse systemer eller til sociale publiceringssider. Med sit store udvalg af udvidelsesmoduler tilbyder Drupal omfattende muligheder for tilpasning og er et CMS der er bygget til den ultimative frihed i design.
VEDLIGEHOLD
Løbende vedligeholde af hjemmesiden …
Det er vigtigt at holde hjemmesiden opdateret hele tiden for at altid have den nyeste version af kernen, contrib-moduler og tema. På denne måde lukker man sårbarheder og undgår derved at skulle tænke på angreb, samt kode fra 3. part som ikke længere fungerer.
Man kan opsætte Drupal til automatisk at installere opdateringer. Men den bedste måde er at først foretage opdateringer via et udviklings-miljø hvor man kan teste den nye software og efterfølgende opdatere produktions-miljøet, evt. via GIT.
Cooper Webdesign sørger løbende for at holde hjemmesiden opdateret med sikkerhedsopdateringer.
LAD OS TAGE EN SNAK
Skriv dine kontaktinformationer, så kontakter vi dig med en gratis og uforpligtende snak